torsdag den 21. juni 2012

Om mine foredrag på Bornholm i juli 2012


VEJEN TIL LIVSGLÆDE, KÆRLIGHED OG BEDRE SEX

Parterapeut, sexolog og Tantramassage behandler, Susanne Mikaella Veierbæk besøger Bornholm i juli måned, hvor hun vil indvie Bornholmerne i, hvordan man kan opnå små mirakler i hverdagen ved hjælp af enkle teknikker fra Tantra-metoden.

Susanne Mikaella Veierbæk skaber med sin åbenhed og humor, en stærk kontakt med sit publikum, når hun med udgangspunkt i tantraens verden, fortæller om, hvordan man kan få mere livsglæde ind i sin hverdag eller hvordan man genfinder eller bevarer gnisten i kærligheden efter mange års ægteskab. Er man single, er der bud på, hvordan man kan gøre sig modtagelig for mødet med ”Ridderen eller prinsessen på den hvide hest”.

Susanne Mikaella Veierbæk

Den seksuelle energi er den bærende kraft for vores kreativitet og livslyst, og vores sexliv er en del af tantraens hemmelighed. Susanne Mikaella Veierbæk fortæller om pikkens og kussens hemmeligheder og om, hvordan man kan bruge sex som kærlighedsprog.

Hendes fordomsfri imødekommenhed, gør, at folk gerne kommer langvejs fra for at få en samtale og en Tantramassage behandling i Livsglædecentret ved Roskilde, som Susanne Mikaella Veierbæk åbnede i 2005. Her opsøges hun bla. af: Par i alle aldre, som har mistet gnisten i deres forhold, kvinder med manglende seksuel lyst, kvinder og mænd som tidligt i deres liv har været udsat for overgreb, mænd som slås med rejsningsproblemer eller mennesker, som slet og ret ønsker at arbejde med sig selv og sin seksualitet for at få et frodigere liv.

Nu har du chancen for at komme og høre hende fortælle, og har du spørgsmål undervejs, vil der også være plads til det.

Tid og sted:
11. juli, kl. 19.00 - 20.30, Rønne Bibliotek, Pingels alle 1, 3700 Rønne. Entré 100 kr.
12. juli, kl. 19.00 - 20.30, Gudhjem Svømmehal, Sportsvænget 16, 3760 Gudhjem. Entré 100 kr.

Du kan booke tid til en Tantramassage behandling, mellem d. 10. og 17. juli på tlf. 40 95 88 75, hvor jeg behandler på adressen St. Torvegade 56 i Rønne.